Nica
Race: Rottweiler / skt. Bernhard-blanding
Farve: Mørk fawn
Køn: Hun
Vægt: 41,5 kg
Alder: 3 år
Pris: 1000,00
Placering: Sjælland
Nica er indleveret til Dyreværnet, da hun knytter sig rigtig meget til sine ejere, og vil passe så ufatteligt godt på dem, at hun har det svært med gæster i hjemmet. Derfor skal vi have fundet en raceerfaren familie, der ikke har mange gæster på besøg, eller alternativt har en masse gode løsninger til, hvordan man håndterer situationer med folk, hun ikke kender.
Som udgangspunkt fungerer Nica fint med børn, men det er svært at finde en børnefamilie, hvor legekammerater ikke kommer på besøg, og sammenholdt med hendes ressourceforsvar, kan det være en udfordring at få det til at harmonere med en småbørnsfamilie, hvor der løber børn ud og ind.