værn for værgeløse dyr
dyreværnet
Woody er et rigtigt lille livstykke. Han er super glad og meget meget kærlig. Han skal have lov til at putte hos ejer om natten i sengen da dette er meget vigtigt for ham. Han kan være alene et par timer når han har vænnet sig til sit nye hjem. Han er glad for andre hunde og alle mennsker.Han er meget stresset her på internatet og trives dårligt i et bur.Han er, når han først har været "indenfor dørene" i lidt, en rolig og kærlig hund. Han er i øjeblikket i pleje så hvis man vil se ham skal man ringe til internatet og træffe aftale om dette. Han skal have nogle gode gåture dagligt og masser af kærlighed og tryghed.
Dyr Betingelser
Dyreværnet bortadopterer dyr af alle racer, køn og alder. Vi gør meget ud af at matche vores dyr med de rigtige ejere, så adoptionen bliver en succes for både dyr og ejer. Derfor er det vigtigt for os at vide så meget om dig og din familie som muligt, når du ansøger om et dyr hos Dyreværnet. Du skal være forberedt på, at vi stiller dig spørgsmål omkring dine boligforhold, dine arbejdstider og dine fremtidsplaner. Hvis du overvejer at adoptere et dyr fra Dyreværnet, beder vi dig og at besøge Dyreværnetsinternat for at blive introduceret til dit nye familiemedlem. Går mødet godt, tager vi imod en ansøgning fra digpå det dyr, du ønsker at adoptere. Dyreværnet vurderer herefter, om det dyr du gerne vil adoptere er det rigtige match for dig og din familie. Er det ikke det, er vi naturligvis klar med råd og vejledning omkring et andet dyr.
Der må ikke avles på dyr adopteret fra Dyreværnet. Ved adoption af dyr fra Dyreværnet skriver du under på, at dyret leveres tilbage til Dyreværnet, hvis du mod forventning ikke kan beholde det, til det dør af naturlige årsager.
Ønsker du at adoptere en af vores hund og har du hund i forvejen, er det vigtigt, at hundene får lov at møde hinanden før adoptionen, så vi kan sikre os, at de vil fungere godt sammen.
DYREVÆRNET - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr - Islevdalvej 85 - 2610 Rødovre - Tlf.: 44 94 66 95 hverdage kl. 9.30 – 12.00
Åbningstider: tirsdag, onsdag, fredag 12.30 – 17.30- lørdag og søndag 12.30 – 16.30